Bobbaraekus Trop

Hver mandag kl. 16.15 - 18.00

Som bæver bliver du en del af et trygt og sjovt fællesskab, hvor vi sammen går på opdagelse i naturen. 

I vores bæverkoloni lærer vi gennem leg, historier og små opgaver - alt sammen i børnehøjde. Vi udforsker skoven og søen, leger, lærer lidt førstehjælp og bruger vores særlige bæverhilsen. 

En vigtig del af bæverlivet er fortællingen om Skovens Venner - en magisk historie om Keeo, der leder kolonien, og Aheek, som passer på de små bævere. Den minder os om, at venskab og samarbejde vokser, når vi hjælper hinanden, også selvom vi ikke altid er ens.

Som bæver lærer man ting, man kan bruge både i hverdagen og senere, når man rykker videre op til ulveflokken.

Leder for Bæverne: 

Trine Bøgelund, ass. Henrik Bøgelund.

 

DEL PÅ:

Praktisk info

Alt det bedste for børnene

Tøj efter vejret: Vi er næsten altid ude - der er intet bedre end børn med røde kinder og frisk luft i håret.

Ekstra tørt tøj: På våde dage kan et par skiftesokker eller et ekstra sæt være guld værd - Især når legen har været god.

Spejdertørklædet: Den vigtigste del af uniformen - og et symbol på fællesskab. Medbring også gerne den lille grenbog, så vi kan markere nye fremskridt og små sejre.

Drikkedunk og lille rygsæk: Så er der hænder fri til leg, udforskning og opdagelser.

Afbud: Giv gerne besked, hvis dit barn ikke kan komme - så ved vi, hvem vi skal savne den dag.

Bæverknob