Bobbaraekus Trop

HVORFOR STARTE EN NY SPEJDERGRUPPE?

 

BOBBARÆKUS TROP

Gruppen blev stiftet 12 april 2000, af Hans-Erik, Dorthe, Christian, Lotte og Finn, og er siden da vokset støt.

Bobbarækus Trop er en dynamisk spejdergruppe, og tæller i dag ca. 35 medlemmer fordelt på bævere, ulve, stifindere, spejdere, og ledere. Det er gruppens hovedmål at de enkelte medlemmer når frem til spejder patruljen.

Gruppen går ind for personlige praktiske færdigheder, hold præstationer og socialt samvær, der har relation til det egentlige spejderarbejde.
Herved opnås en personlig frihed hos den enkelte, baseret på selvstændighed, tolerance og lederevner. Ting som vægtes højt, og som også senere i livet vil være af stor betydning for den enkelte.

Vi værdsætter det fri lufts prægede spejderliv, hvor vi kommer ud i naturen.

Vi har i dag god opbakning fra forældre, støttemedlemmer, det lokale handelsliv samt andre spejderkorps og Sct. Georgsgilderne på Bornholm, til den gerning som udføres i gruppen. Og ikke at forglemme "Tordenskjolds soldater", de er uundværlige, uden dem ingen gruppe!

Vore visioner er naturligvis flere medlemmer, da vi stadig mener at vi kan gøre en forskel i samfundet, ved at påvirke børn og unge i en positiv retning.

 

Baggrund for at starte gruppen!

En leder meldte sig i juli 1999 ud af DDS, af forskellige årsager - 4 andre ledere fulgte med! I efteråret 1999 forsøgte vi at lave en gruppe i Svaneke, alt var klappet og klart, det eneste som manglede var DDS’ divisionstilladelse / indstilling til korpset. Her blev visionen bremset - så var gode råd "dyre", da vi mente at vi stadig havde en gerning at udføre spejdermæssigt. Hans-Erik og Finn sad en vinterdag og surfede på internettet og "faldt" over "De Gule Spejdere i Danmark" deres koncept lød interessant - en mail blev sendt af sted, vicespejderchef Jan Eriksen gjorde sin entre på Bornholm. En handlingens mand mødte vi i Jan, vi fik afholdt en stiftende generalforsamling - gruppen var en realitet, så var det om at smøge ærmerne op og tage fat. I den følgende tid gik mange kræfter med at samle materiel og penge sammen, da vi intet havde. Vi havde mange - mange hovedbrud for at få tingene til at hænge sammen, alle ydede en kæmpe indsats, vores første "hytte" var den gammel frokoststue i JM snedkeri på Pilebrovej, hvor der var et lille frimærke af et græsareal.

Herefter fulgte valget af gruppens tørklædefarver, som naturligvis blev rødt med grøn kant, ligesom farverne i det bornholmske flag. Ligeledes blev der skabt et gruppemærke, med Bobbarækus - overhovedet for de underjordiske, som er bornholmernes beskytter mod udefra komne fjender. Derefter fulgte skabelsen af gruppebladet "Spejderhatten".

I de følgende år gik det slag i slag, med rejser til Nødebo, Olufström, turneringer i det ganske land, Jamboree i Jylland, Jamboree i Schwietz, afholdelse af ledertræf, ulveturnering, stifinderturnering. Og alt det lokale såsom lodseddel salg, dyrskue, sct. Hans arr., sct. Georgsturn, Spejdermarchen Bornholm Rundt, samt nogle teambuildings for et firma. Vi blev på et tidspunkt nødt til at flytte fra vores "hytte", så var gode råd dyre, da et nyt sted skulle skaffes i løbet af en sommer. Dette lykkedes i 12-te time at erhverve en del af det sted som vi har hele brugsretten over i dag. Her var ingenting - ud over nogle mure, et tag, samt et gammelt lokum. Dertil masser af gammelt skrammel over hele grunden. Vi kom til at isolere, sætte plader op, nyt el, varmekilde, og efter at have erhvervet hele hytten fulgte endnu en ombygning sted i den nederste etage, godt hjulpet af fonde og mange timers frivilligt arbejde.

Finn Kofoed

DEL PÅ:

Bobbarækus er Krølle-Bølles far. De bor sammen med mor Bobbasine og lillesøster Krølle-Borra under Langebjerg i Sandvig.  Bobbarækus, er lige så tyk som rundkirken i Olsker. Hver nat klokken 12 åbner Langebjerg sig, og så vrimler det med trolde.

Historien blev skrevet under 2. verdenskrig til en lille dreng, af sin far. Det er uvist om der er forbindelse med de underjordiske, men meget tyder på det. For der er ingen der kan bevise om det er Bobbarækus eller de underjordiske der tager skeen i den anden hånd.